Spring til indhold
Strand

Gør en lille indsats med en stor effekt

Søværnets indsats for renere kyster og have

Kan du løse en vigtig mission og melde ”Kysten klar”?

Kysten Klar er en ny, sjov aktivitet for bedsteforældre og børnebørn. Her skal I på jagt efter havfald på en kyst, og I kan følge jeres fremskridt på mobiltelefonen. Når I har løst missionen, får I et fint diplom og en rapport over jeres arbejde.

Kom i gang her

Bliv Havmiljøvogter

Hvis du færdes på eller ved havet, kan du blive Havmiljøvogter og sammen med 30.000 andre være med til at undgå havfald i vores farvande, ved vores kyster og på vores strande.

Når du melder dig som Havmiljøvogter, sender vi dig alt det, du skal bruge for at
vise din holdning – helt gratis!

Bliv Havmiljøvogter
Affald i tang på strand

Stop affaldet

Bliv havets ambassadør og vær et godt eksempel for andre, så vi undgår affald i havet, som skader både dyr, miljø og mennesker. Der er alt for mange, der bruger havet som skraldespand. De mange emballager, tomme flasker, og forskellige plastikrester er ikke kun med til at skæmme vores have og strande. Affaldet udgør også en trussel for både fugle og fisk, som risikerer at blive viklet ind i affaldet eller spise sig syge i plastikresterne.

Vores håb er derfor, at alle Havmiljøvogtere vil være med til at slå et slag for miljøet ved at være et godt eksempel for andre, der færdes på strandene, ved havnene og på havet. Det kan man gøre ved at samle affald op – og selvfølgelig lade være med selv at smide noget. Havet er en vigtig del af vores økosystem, og i sidste ende kommer forureningen retur til os alle i form af svært nedbrydelige plastikstykker i de fisk, vi spiser.

Havfaldsposerne

Er du Havmiljøvogter, kan du frit hente ruller med havfaldsposer og -sække ved vores udleveringssteder i SparNord bankerne, FLID havne og øvrige steder. Du er også velkommen til at bestille flere poser i vores App eller skrive til os på Facebook. Vær dog opmærksom på, at havfaldssække ikke leveres, men skal afhentes.

Nu er der over 370 steder, du kan hente havfaldsposer og –sække

Her kan du hente

Tag os med til dit event

Lån en af vores eventboxe. Eventboxen er til alle, der ønsker at gøre indsamling af havfald på strandene til en fællesaktivitet ved forskellige sociale sammenkomster. Eventboxene er sponsoreret af Spar Nord Fonden.

Eventbox
Havmiljøvogter App

Download vores app

Hjælp med at synliggøre den mængde af havfald som Havmiljøvogtere fjerner fra strande og kyster.

Appen findes nu i en fornyet version, som har fået nyt udseende og er blevet langt mere brugervenligt. Samtidig har vi puttet mere information og indhold over i appen, som du finder og downloader via App Store og Google Play.

Appen hedder ‘Havmiljøvogter’ og er for alle Havmiljøvogtere over 13 år. Du finder den i App Store og i Google Play. Appen rummer bl.a. alle de nødvendige informationer, du har brug for i din egenskab af Havmiljøvogter.